Om Rubcom

Portrait
Portrait

Jeg hedder Michael Christensen og ejer og driver Rubcom.

Jeg har mere end 35 års erfaring inden for industrien – B2B – med speciale og ekspertviden inden for gummibranchen.

Jeg har arbejdet intensivt med recycling i mere end 20 år, og leverer bl.a. rådgivning i forbindelse med genanvendelse af brugte dæk, herunder recycling og genanvendelse af gummigranulat til kunstige fodboldbaner, faldunderlag til legepladser og løbebaner mm.

Jeg har, med en enkelt afstikkere, drevet RUBCOM siden år 2000, hvor jeg har arbejdet med mange forskellige brancher. Jeg har gennem årene med Rubcom, og i min tidligere karriere, været involveret i projekter i både Danmark og i det meste af øst og vest Europa og har haft opgaver i Kina og Vietnam på konsulentbasis.

Jeg har erfaring med både store multinationale virksomheder og privatejede SMV virksomheder, og har altid været god til at skabe langvarige relationer baseret på gensidig tillid.

Når du vælger at indlede et samarbejde med mig, så får du en kompetent, fleksibel og pålidelig samarbejdspartner.

Jeg har et særdeles veludviklet netværk, som kombineret med de mange års erfaring sikrer, at opgaverne løses så de passer til kundens behov.

Jeg arbejder ligeledes med bestyrelsesarbejde og virksomhedsrådgivning.